View All Photos

Børge Schantz (formerly director of the Center for Islamic Studies of the General Conference of SDA) made annual trips to Riyadh in the 1990’s to teach ethics and whole-person-care. 

Photo courtesy of the Historic Archive of Seventh-day Adventists (HASDA) in Denmark.

Schantz, Børge (1931–2014)

By Sven Hagen Jensen

×

Sven Hagen Jensen, M.Div. (Andrews University, Berrien Springs, Michigan, USA) has worked for the church for over 50 years as a pastor, editor, departmental director, and church administrator in Denmark, Nigeria and the Middle East. Jensen enjoys reading, writing, nature and gardening. He is married to Ingelis and has two adult children and four grandchildren.

First Published: January 19, 2021

Børge Schantz’ tjeneste i Adventistkirken omfatter pastoralt arbejde, kirkeadministration, undervisning og foredrag på colleges og universiteter. Han oprettede et globalt center for Islamiske Studier og underviste i relationer mellem adventister og muslimer. Han skrev bøger og artikler, som havde en global læserkreds.

Børge Schantz Christensen blev født den 3. august 1931 i Holstebro i Vestjylland og voksede op i en adventistfamilie som den syvende i en søskendeflok på tolv. Han gik på Vejlefjord Højskole, hvor han blev døbt i 1948 og begyndte sin uddannelse som forberedelse til prædikantgerningen. Det var også her han mødte Iris Stahl fra Hamborg i Tyskland, og de giftede sig i 1952. Derefter arbejdede han som bibelarbejder (intern) i 1951, aftjente sin værnepligt og virkede som prædikant forskellige steder i Danmark og Færøerne, indtil sin ordination i 1958. Efter tre år på Færøerne fik han studieorlov, så han kunne fuldende sin BA i teologi på Newbold College i 1962. Børge Schantz var altid ivrig efter videre uddannelse, så han kunne tjene sin menighed og folket på en effektiv måde.

Tjeneste i Vestafrika

Efter opholdet på Newbold College begyndte Pastor Schantz (eller B.S. Christensen, som han var kendt som i begyndelsen) et nyt kapitel i sin tjeneste, der bragte ham langt omkring. Et kald til Sierra Leone i Vestafrika kom i 1962. De tre ugers sejlads fra Hamborg i Tyskland til Afrika var med et lastskib, som lagde til ved hver eneste havn på vejen. Hans første stilling var som pastor for Freetown menighed og bibellærer på Waterloo Secondary School nærved. Dette blev det følgende år efterfulgt med en ansættelse som formand for Sierra Leone Missionen i den Vestafrikanske Union med hovedkvarter i Bo længere inde i landet. I denne periode blev Masanga Spedalskhedshospital og Yele Secondary School begyndt og udviklet. Efter fem år med hjemmestudier af deres to sønner under Iris’ opsyn, var Schantz familien klar til at rejse hjem for at få deres drenge i en dansk skole.

Der var imidlertid et akut behov for en leder for kirken i det problemfyldte Nordnigeria. Og Schantz blev overtalt til at acceptere kaldet i 1967 til at flytte til Nord Nigeria Missionen i et område, der hovedsageligt var befolket af muslimer og dækkede to tredjedele af Nigeria. Her tjente han som formand i tre år og hans hustru, Iris, tjente som sekretær-kasserer. Det betød, at de blev adskilt fra deres ældste søn, Steen, som kom til at gå på Vejlefjordskolen, hvor Børges ældre bror, Hans Jørgen Schantz var forstander. Deres yngste søn, Kim, sluttede sig til sin bror senere. Tiden i Nigeria faldt tilfældigvis sammen med den Nigerianske Borgerkrig (1967-1970), også kendt som Biafra krigen. Som et resultat arbejdede Schantz sammen med SAWS (the Seventh-day Adventist Welfare Service) for at lindre den menneskelige lidelse i de berørte områder. Som umiddelbare konsekvenser af krigen var der etnisk-religiøse voldskonflikter og anti-Igbo overgreb og forfølgelse i Nordnigeria, hvor nogle af de aktive adventistmedlemmer og næsten alle kolportører var fra Igbo folket. Dette betød, at mange måtte flytte til sikrere områder. Statistikkerne i Nord Nigeria Mission viser et drop i medlemstal i disse år, som utvivlsomt afspejler den ustabile og voldelige situation.

Danmark, studieorlov og Mellemøsten

I 1970 vendte Iris og Børge Schantz tilbage til Danmark, hvor han blev pastor for Nærum menighed i Østdansk Konferens. Offentlige møder og et flittigt besøgsprogram resulterede i god fremgang. Små grupper, en bibeludstilling og maratonlæsning af Bibelen var en del af dette evangeliske program, som også blev fulgt i andre menigheder. Efter næsten fire år gik turen til Andrews University, hvor han i 1974 graduerede med en MA.

Da han vendte tilbage til Danmark, kom der et kald til Beirut i Libanon, som var et af de andre urolige brændpunkter i verden. Han blev i første omgang formand for East Mediterranean Field (Libanon, Jordan, Syrien, Tyrkiet og Cypern) i Middle East Union, som var en del af Afro-Mideast Division med hovedkvarter i Beirut. I juni 1975 blev han udnævnt til afdelingsleder i divisionen for hjemmemission og ungdom. Divisionsterritoriet dækkede 23 lande i Mellemøsten, Nord- og Østafrika med et medlemstal på ca. 160.000 på dette tidspunkt. Hans stilling indebar mange rejser og mange dage borte fra hjemmet. Schantz blev imidlertid fanget i en både udfordrende og voldelig situation, da den Libanesiske Borgerkrig (1975-1990) rev landet i stykker. Det skabte megen angst og lidelse og satte begrænsninger for rejseaktiviteten.

Nogle af missionærerne og selv de nationale og deres familier var begyndt at forlade landet. Som situationen eskalerede, blev det mere og mere vanskeligt og risikabelt at bevæge sig rundt i Beirut. Pastor Schantz blev kendt for i stor udstrækning at ignorere disse risici og transporterede ofte folk til og fra lufthavnen, som betød at man måtte krydse den ”Grønne Linje”, mens man forsøgte at undgå kugler og granatsplinter, der kunne flyve omkring. Med sit danske pas var det somme tider lettere for ham at bevæge sig fra sted til sted. Det var en tid med afsavn og stor fare for de familier, der blev tilbage for at holde kirkeorganisationen kørende. Iris Schantz beskriver situationen levende i hendes kapitel i bogen Var det umagen værd? i hvilken hun genkalder en episode, hvor deres lejlighed bliver ramt af en granat. På grund af den forværrede situation flyttede divisionskontoret med ledere og medarbejdere midlertidigt til Cypern. Familien Schantz blev tilbage i Libanon, men blev omsider også bedt om at forlade landet. Der er ingen tvivl om, at Børge Schantz’ tid i det muslimske Nordnigeria og siden i Mellemøsten vakte appetitten for mere indsigt i udfordringerne med at række ud til den muslimske verden med Adventbudskabet. Det ledte til det næste trin i hans arbejde for kirken.

Studier i Californien og undervisning på Newbold College

I 1980 flyttede Iris og Børge Schantz til Californien i USA, hvor han blev tilbudt en studieplads på det velrenommerede Fuller School of World Mission, og hvor Iris samtidig arbejdede på sin Master i Business Administration. De flyttede til Pasadena tæt ved skolen. Parallelt med sine studier, var han kontraktligt forpligtet til at undervise i teologi på Loma Linda University. Da der var mangel på præster i konferensen, assisterede han også en kort tid i både den tyske menighed og menigheden i området, hvor de boede. Iris blev ansat som bogholder i Southern California Conference. De graduerede begge i juni 1983, han med en PhD i missionsvidenskab og hun med en MBA. Derefter gik turen til Newbold College i England, hvor Børge fra 1983 underviste i religion og fra juni 1987 var leder for den samme afdeling.

Det Globale Center for Islamiske Studier

Det var i 1989, at Generalkonferensen bad Børge Schantz om at oprette et Globalt Center for Islamiske Studier ved Newbold College. Et kontor med studiefaciliteter blev indrettet i det gamle vaskeri. Møbler, udstyr og bøger blev anskaffet, og Schantz blev den første leder af centret. Forfatteren til denne bog blev hans første elev i forberedelse til sin tjeneste i Mellemøsten. Schantz fortsatte i denne stilling indtil hans pension i 1995. Som leder for centret blev Schantz bedt om at holde foredrag om relationer mellem adventister og muslimer ved mange anledninger og mange steder i verden. Over årene fik han også anledning til at gæsteforelæse i det saudiarabiske luftvåbens hovedkvarter i hovedstaden Riyadh ved flere anledninger.

Pensions år og aktiviteter

Da de vendte tilbage til Danmark, arbejdede Schantz på deltid som pastor for Roskilde menighed de første to år (1995-1997). Sammen med kolleger deltog han også i homiletikkurser for lægfolk i både Vest- og Østdanmark. Han skrev bøger og artikler om menighedsvækst, islam og missionsvidenskab. I 2002 skrev han bogen Muslimer blandt kristne i Danmark og holdt en serie foredrag over emnet rundt omkring i landet. Den blev revideret og udvidet med et ekstra kapitel i 2006 lige efter Muhammed tegningerne i Jyllands-Posten og Muhammedkrisen, der fulgte. Kort efter sin død i 2014 blev et kvartals sabbatskolelektier ”De fremmede i dine byer” udgivet (3. kvartal 2015). I en nekrolog i Kristeligt Dagblad skrev journalisten: ”Schantz var en af de mest prominente syvende-dags adventister i Danmark.”

Kilder

Bente Clausen. Nekrolog. ”Han nåede ikke at se sit livsværk færdigt.” Kristeligt Dagblad, 20. december 2014.

Arne Sandbech. Nekrolog. Adventnyt, Nr. 1, 2015.

Børge Schantz’ Service Record. HASDA, Daugård.

Iris Schantz, “Missionsmedarbejder?”, Børge og Hans Jørgen Schantz, red., Var det umagen værd? Dansk Bogforlag, Nærum, 1999.

Seventh-day Adventist Yearbooks, 1968-1970, 1977.

×

Jensen, Sven Hagen. "Schantz, Børge (1931–2014)." Encyclopedia of Seventh-day Adventists. January 19, 2021. Accessed February 07, 2025. https://encyclopedia.adventist.org/article?id=BCNC.

Jensen, Sven Hagen. "Schantz, Børge (1931–2014)." Encyclopedia of Seventh-day Adventists. January 19, 2021. Date of access February 07, 2025, https://encyclopedia.adventist.org/article?id=BCNC.

Jensen, Sven Hagen (2021, January 19). Schantz, Børge (1931–2014). Encyclopedia of Seventh-day Adventists. Retrieved February 07, 2025, https://encyclopedia.adventist.org/article?id=BCNC.