Kristensen, Thorvald (1909–2000)

I sin tjeneste for Syvendedags Adventistkirken inspirerede Thorvald Kristensen et stort antal personer og efterlod sit positive præg på menigheden i Danmark og Vestafrika. Han arbejdede som bibellærer, evangelist, pastor, administrator, missionær og redaktør. Ved sin side havde han sin trofaste hustru, Irene, med sit behagelige væsen og sin værdige fremtoning. I sin selvbiografi bruger han meget passende undertitlen, Mit liv under Guds ledelse.

Tidlige liv

Thorvald Johannes Kristensen blev født den 2. oktober 1909 i Nyborg. Hans liv var under Guds beskyttelse og ledelse lige fra den dag, hvor han som 4-årig faldt i Nyborg havn og mirakuløst blev reddet. Han gennemførte de obligatoriske syv år i Folkeskolen, inden han begyndte at arbejde på sin onkels gård. Efter et års tid sejlede han med sin far på hans båd og ”fiskede” sten, som skulle bruges til at bygge færgelejer, høfder og bølgebrydere. Det var hårdt arbejde. Nogle af stenene vejede fra 1 til 3 ton og de blev læsset og losset med håndsving. Med en havneby som sit hjemsted og udsigt til de daglige færger, der krydsede Storebælt fra Fyn til Sjælland, var det fra barndommen hans drøm at blive kaptajn på en af disse færger.

Et vendepunkt

Selvom Kristensen levede i et trygt og lykkeligt hjem, gik familien ikke regelmæssigt i kirke eller lagde nogen speciel vægt på religion. Hans mor lærte børnene Fadervor. Men dette ændrede sig, da familien modtog og læste adventistlitteratur og derpå deltog i et årsmøde i det nærliggende Odense. Deres interesse var vakt, og efter nogle evangeliske møder i Nyborg, blev Kristensens forældre døbt og sluttede sig til adventistmenigheden. Der kom store forandringer i hjemmet. Troen på Kristus blev centralt i deres liv, og hans ældre bror, Svend, tilsluttede sig også menigheden efter kort tid og tog på missionsskole i Nærum, for derefter at uddanne sig til fysioterapeut på Skodsborg Badesanatorium. Men Thorvald havde andre planer, han ønskede at realisere sine barndomsdrømme.

En dag overhørte han imidlertid sin mors alvorlige bøn gennem en halvåben dør. Hans navn blev nævnt og hendes bøn om hans omvendelse klæbede sig til hans hukommelse. I et eksemplar af Vejen til Kristus fra 1919 havde han skrevet: ”Den første religiøse bog jeg modtog fra min mor.” Som forståelsen af Guds ord blev tydeligere for ham og han oplevede, hvorledes folk omkring ham forandrede sig, voksede ønsket om at følge Jesus. Men ingen talte om dåb. En dag, da han kom hjem, lå der et brev fra konferensformanden, Chr. Resen, som havde ledt hans forældre til Kristus. Pastor Resen skrev i brevet: ”Var det ikke tid for Thorvald at tage sin beslutning om at følge Jesus?” Der skulle snart holdes dåb i Ebenezer menighed i København, og han var velkommen til at være med. Thorvald tog sin beslutning og blev døbt den 25. november 1925.

Hans nye tro gav ham et nyt perspektiv på livet. Han meldte sig til missionsskolen i Nærum det følgende år og fortsatte, da skolen flyttede til Daugård Strand ved Vejlefjord i oktober 1930. I alt brugte han fire år (1927-1931) i forberedelse på at blive menneskefisker.

Arbejde i Danmark

Hans første opgave for menigheden fra 1931 var deltidshjælper for en af evangelisterne i Vestdansk Konferens. Resten af tiden forventedes det, at han kolporterede. Imidlertid, havde evangelisten sine møder i tre forskellige byer gennem ugen og holdt Thorvald Kristensen så travlt beskæftiget, at der ikke var tid til at kolportere. Så han måtte leve på et meget smalt budget. Mens han arbejdede for at lede en familie til Kristus og oplevede deres glæde ved at modtage Frelseren i deres liv, besluttede han sig for, at sjælevinding skulle være hans livskarriere. I sommermånederne i 1933 og 1935 studerede han på Newbold College, som lå uden for Rugby i England. Mellem disse studieperioder assisterede han to andre fremgangsrige prædikanter, og endelig i 1936 fik han sit eget menighedsdistrikt i Jylland og begyndte sine egen evangeliske serier. I Danmarks nordlige by, Skagen, plantede han en ny menighed. Mens han arbejdede i Frederikshavn, giftede han sig med fysioterapeut Irene Ella Jordal (1910-1987) den 31. december 1938. De blev kaldet til at arbejde i Viborg snart efter, og han holdt en møderække dér.

Anden Verdenskrig var begyndt i Europa, og den 9. april, 1940, blev Danmark besat af den Tyske Værnemagt. Samme dag skulle der være sabbatsgudstjeneste på et vist hotel i Viborg, hvor Kristensen havde sine evangeliske møder. Men tyskerne invaderede hotellet og besatte det, så al adgang for andre blev nægtet. Møderne måtte flyttes til Kristensens lille toværelses lejlighed. Ved konferensens årsmøde i 1940 blev han ordineret til prædikantgerningen.

Kort efter sin ordination blev Kristensen kaldet til at være bibellærer på Vejlefjord Højere Skole, hvor han underviste fra 1940-1946. Som den evangelist han af hjertet var, var han ivrig efter at give sine elever et solidt fundament i bibelkundskab, men han ønskede også at oplære dem i at give bibelstudier og erfare glæden ved sjælevinding. Derfor ønskede han at tilføje et ekstra år efter det treårige Præliminærkursus med de almindelige fag. Det skulle være en Missionsklasse, som forberedte de unge mennesker i Herrens tjeneste. Selvom tilslutningen blandt eleverne var stor, var skolens bestyrelse ikke rede til at gennemføre programmet af finansielle årsager. Imidlertid, efter Kristensens egne ord: ”Når du tror på en idé, skal man ikke lade sig standse af en smule modgang.” Ved slutningen af skoleåret inviterede han afgangsklassen tilbage efter sommerferien for at gå i den nye Missionsklasse. Bestyrelsen var ikke begejstret, men gav omsider efter. Klassen fik stor opbakning og succes. Det var i krigsårene, da det ikke var muligt at holde evangeliske møder i offentlige lokaler. I stedet for holdt Thorvald Kristensen sine møder i Adventistkirken i det nærliggende Vejle og eleverne fra Missionsklassen assisterede. Han oplærte dem i at give bibelstudier og forberede prædikener. Missionsklassen blev senere udvidet til to år, og den fortsatte i mange år. Derved skabtes der en gruppe af unge prædikanter og menighedsledere, som kom til at præge arbejdet i hele landet.

Efter Vejlefjord fulgte et år med studier på Columbia Theological Seminary i USA. Da han kom tilbage, var han blevet valgt som formand for Vestdansk Konferens. Her var han i syv år (1947-1954). Samtidig var han pastor for den lokale menighed i Aarhus og holdt hvert år evangeliske møder i byen og i nogle nabobyer. Det var også i denne periode, at han satte gang i nogle kirkebyggerier. I 1954 blev han formand for Østdansk Konferens, igen i en periode på syv år (1954-1961). Her fortsatte han med vægtlægningen på evangelisme og kirkebyggerier. Resultatet var, at menighederne voksede under hans lederskab. Ca. 300 nye medlemmer blev føjet til under hans evangeliske kampagner, hvor han også gjorde opmærksom på, at det var ”ved Guds nåde og med hjælp fra hans trofaste medarbejdere.”

Kaldet til Afrika

Selvom Thorvald Kristensen måske er bedst kendt af denne læserkreds for hans stærke virke i Danmark, satte han også sit afgørende præg ved sin missionærgerning i Afrika. I 1961 kom kaldet fra Nordeuropæisk Division om at være formand for den Vestafrikanske Unionsmission. Missionsområdet dækkede et areal der var 47 gange Danmarks størrelse. Der var omkring 400 stammer, hver med deres eget sprog, dialekt og skikke – og deres egne afrikanske traditionelle religioner. Unionsmissionens hovedkvarter var i Accra, Ghana, og unionen bestod af ti udviklingslande fordelt på syv missionsdistrikter med et medlemstal på 24.696. Der var fire lande, hvor der endnu ikke var noget missionsarbejde: Gambia, Togo, Dahomey og Burkino Faso. Uden nogen som helst erfaring i oversøisk arbejde, tog Kristensen udfordringen op i tro.

Han havde gode medarbejdere. Mange af dem var der allerede, da han ankom. Andre måtte kaldes og nationale arbejdere oplæres. En af hans mål var at give de nationale arbejdere den bedst mulige uddannelse og træne så mange som muligt til lederskab, så at de kunne tage over fra missionærerne og blive velkvalificerede arbejdere i verdenskirken. Han var en af de første til at videregive lederansvaret til de afrikanske brødre og søstre. I dette havde han stor succes. Der var mange udfordringer i de meget forskellige og ofte ustabile lande i unionsmissionen. Hans datter, Inge, husker, hvorledes han måtte rejse til Nigeria efter Biafra krigen (1967-1970) for at begynde den store eftersøgning efter de prædikanter, som var flygtet ud i landdistrikterne, og finde dem, så de kunne fortsætte deres arbejde i evangeliets tjeneste.

Ved sin side var hans hustru, Irene, en stør støtte. Hun var selv kasserer for den lokale menighed i Accra, organist, leder af koret og værtinde ved alle bestyrelsesmøder i den Vestafrikanske Union. Sammen med andre missionærhustruer tog hun sig af at skaffe logi og sørge for mad til de mange gæster. Efter Kristensens 15 års lederskab for Adventistkirken i Vestafrika, var organisationen vokset til to unionsmissioner (Nigeria og Vestafrika) bestående af 11 konferenser og missioner og i alt 67.757 medlemmer. En tredobling i vækst af medlemmer, sammen med indpas i nye lande og territorier, styrkede missionsinstitutioner og oprettelsen af nye.

I sin selvbiografi beskriver Kristensen levende og med affektion om de enkelte lande, missioner, institutioner og hans rejser rundt i unionen og de mennesker, han mødte. Der er igen tvivl om, at disse år var en meget vigtig del af hans liv og noget han satte pris på i sin tjeneste for Herren. En dansk avis skrev om hans tid i Afrika. ”Afrikanerne elsker ham.” Efter en kort tid som pastor for Adventkirken i København (1976-1977) blev han kaldt tilbage i en alder af 68 for at være midlertidig formand for den Nigerianske Unionsmission (1977-1978) indtil en ny formand kunne komme.

Efter Afrika og skriverier

I 1978 i pensionsalderen accepterede han et kald som redaktør for Adventnyt. Det fortsatte han med til december 1985, efter at have redigeret 90 numre. Thorvald Kristensen skrev adskillige artikler i kirkens blade og en serie på 20 evangeliske traktater. Hans første bog Evigheden banker på blev skrevet i 1957 og giver en naturlig og inderlig introduktion til evangeliet med Kristus i centrum. I 1972 udgav Advent Publishing House i Accra hans Life Worth Living for den afrikanske læserkreds. I 1985 kom selvbiografien Fra stenfisker til menneskefisker.

Kilder

Mette Grymer, Kristeligt Dagblad, 14. juni 2000.

Thorvald Kristensen, Selvbiografisk information, HASDA, 3. april 1988.

Thorvald Kristensen, Evigheden banker på. Dansk Bogforlag, Odense, 1957.

Thorvald Kristensen. Fra Stenfisker til Menneskefisker. Mit liv under Guds ledelse. Dansk Bogforlag, Nærum 1995.

Kaj Pedersen, ”En missionæradministrator ser tilbage,” i Børge og Hans Jørgen Schantz, red. Var det umagen værd? Dansk Bogforlag, Nærum, 1999.

Hans Jørgen Schantz, I troens bakspejl. Dansk Bogforlag, 1998.

Hans Jørgen Schantz, Mindeprædiken, ”Th. Kristensen in memoriam,” Adventnyt, Juli 2000.

Seventh-day Adventist Yearbook. Flere år.