Varmer, Axel (1894–1976)

Som evangelist, bibellærer, administrator og redaktør spillede Axel Varmer en nøglerolle med at lede mennesker til Kristus, oplære ungdommen og opbygge menigheden i Danmark. I sine senere år tjente han menigheden på divisionsniveau og som missionær i Afrika.

Tidlige liv

Axel Rikard Varmer blev født den 10. Juni 1894 i Saxogade i København. I sin selvbiografi Fra Saxogade til Ebenezer beskriver han levende sin baggrund og barndom, hvor han nævner Saxogade som slum med et tvivlsomt omdømme og ikke langt borte fra Ebenezer, den første adventist bygning i Danmark. Der boede 10.000 personer i denne gade. ”De fleste boede i små toværelses lejligheder fra stuen til 5. sal med indtil fire familier på hver etage. En forgård og et par trange baggårde tjente som legeplads og luftrum for de mange børn, som sammen med deres forældre beboede overfyldte lejligheder i forhus, sidehus og baghus.” Han var taknemmelig for, at Herrens øjne så ind i hans baggård og fandt ham ”inden han blev opslugt af det moralske uføre, som herskede i dette kvarter og som nogle af hans jævnaldrende blev trukket ned i.”

En af hans fars arbejdskammerater havde lyttet til Pastor J.C. Rafts bibellektioner i den nærliggende Ebenezer Kirke og overtalte Axels forældre til at komme. Da de blev begejstret for, hvad de hørte, sagde hans mor til ham, ”Du er gammel nok til at forstå og værdsætte disse ’bibelforedrag’, som de blev kaldt dengang.” Axel fulgte således sine forældre, mens hans to yngre brødre blev hjemme. Disse møder blev et afgørende vendepunkt i hans liv. Han blev omvendt og ønskede at følge Jesus og tjene ham. Han sluttede med biografbesøg, cigaretrygning, banden og trodsighed i hjem og skole. Slagsmål i skolen og på gaden hørte også op. I stedet begyndte han at tale til sine venner om hans nyfundne tro og at læse for dem fra Bibelen.

Han gik stadig i 7. klasse og skulle, indskrives til konfirmationsforberedelse hos præsten. Alle hans klassekammerater meldte sig, og til sidst sad han alene tilbage og læreren spurgte ham: ”Axel, skal du ikke indskrives?” Han rystede på hovedet, og den unge lærer, som de holdt meget af, vinkede ham op til katederet og spurgte: ”Skal du ikke konfirmeres?” ”Nej,” sagde han stille, ”jeg skal døbes.” Så lagde læreren armen om ham og sagde: ”Du har ret. Det er det rigtige.” Axel blev døbt, da han var 14 år og optaget som medlem i Ebenezer menighed.

Han ønskede at være murer. Men da han nu var blevet sabbatsholder, var det svært at finde en læreplads. I stedet fandt han arbejde på adventisternes fødevarefabrik i Baldersgade i København. En af mændene dér startede sit eget bageri, og efter et år forlod Axel fabrikken og sluttede sig til manden. Kirkens ledere opmuntrede ham i stedet til at gå på den nye missionsskole i Skodsborg. De fortalte, at kirken ville hjælpe med at betale skolepengene for det første år. Han besluttede da at fortsætte sin uddannelse og forberede sig til prædikantgerningen. Lidet vidste han dengang, at han senere ville blive bibellærer og forstander på den samme skole. Han studerede fra 1909-1014 og tjente sine skolepenge ved kolportagen i sommerferierne.

Arbejde for kirken

Fra 1914-1917 under Første Verdenskrig arbejdede han delvis i kolportagen og delvis som bibelarbejder for en evangelist. I 1917, da han var 23, begyndte han sin egen prædikegerning. I 1919 giftede han sig med Olga Kvamme (1891-1927) om hvem han sagde: ”Jeg fik en god hjælp i arbejdet for sjæles frelse. Vi havde gået i skole sammen. Hendes dygtighed i sang, musik og engelsk kom mig til gode i mit arbejde, og det fik stor betydning selv ar have et hjem, hvortil man kunne indbyde interesserede mennesker.” I de ti år, de var gift, flyttede de 13 gange, som ikke var ualmindeligt for en adventistprædikant i de dage. From 1917-1927 arbejdede han som pastor og evangelist i syv forskellige menigheder og ledte mange til Kristus og organiserede nye menigheder.

 Han fortæller om en erfaring, han havde i 1920 fra sine evangeliske møder i Gråsten i Sønderjylland, hvor hovedkvarteret var for Den Danske Militærkommando. Han forventede ikke, at der ville komme mange til hans bibelforedrag i denne lille by, og derfor var der kun stillet nogle få stole frem i salen. Men da folk begyndte at komme, måtte de få fat i flere stoler, indtil salen var fuldstændig pakket på nær nogle få pladser på de første to rækker. ”Netop som jeg var kommet op til talerstolen, gik døren op, og til min store forbavselse kom en gruppe højtstående officerer ind ad døren med Grev Molkte, den øverstkommanderende, i spidsen. De tog alle plads lige foran talerstolen. Det er forståeligt, at jeg fik et lille chok; men flere af dem kom igen for at høre profetiens ord.” Nogle få år senere besøgte en ældre kolportør fru Molkte for at sælge Et blik på vor tid. Fruen bestilte straks bogen, idet hun sagde: ”Den bog må jeg have, thi den minder mig om nogle møder, som en ung mand holdt i Gråsten og som jeg aldrig har glemt.”

I 1922 blev Axel Varmer ordineret ved et årsmøde i København. I byen Silkeborg mødte Varmer stor modstand. Et spiritistmedium fortalte ham, at ånderne havde advaret ham imod Varmer. Det resulterede i en udveksling af synspunkter med spiritisten i en af de ledende aviser og en anledning til at forklare bibelsandheden om livet efter døden. Nogle af folkekirkepræsterne advarede også mod hans foredrag og den ”frygtelige” gendøber, som var kommet til byen. På det tidspunkt var der allerede et antal, som havde besluttet sig for dåb og Varmer følte sig tilskyndet til at invitere præsterne i Silkeborg til en debat over emnet: barnedåb vs. bibelsk dåb. Adskillige præster fra andre trossamfund såvel som mange andre kom for at lytte til Pastor Varmers foredrag om tro, omvendelse og dåb. Som et resultat blev 30 personer døbt og en ny menighed stiftet.

I 1928 blev han bibellærer på missionsskolen i Nærum. Med sin gode erfaring i evangelisme var han vel udstyret til at undervise de unge, som forberedte sig til det evangeliske arbejde. Mens han var her, blev han og hans fire unge drenge ramt af en stor sorg, da Olga, hans hustru og deres mor, døde efter nogle års sygdom. I 1930 flyttede missionsskolen til Daugård ved Vejlefjord. I 1930 giftede han sig med sin anden hustru, lærer Marie Sofie Jensen (1892-1967). I 1931 blev Vestdansk Konferens organiseret og han blev valgt som den første formand (1931-1937). I 1937 vendte han tilbage til Vejlefjord Højskole som bibellærer, men det følgende år blev han valgt til formand i Østdansk Konferens (1938-1946).

Mens han var formand i Østdanmark og stadig holdt offentlige evangeliske møder, skrev han bogen I Skyggen af Store Begivenheder (udgivet i 1942), som blev en bestseller for litteraturevangelister under Anden Verdenskrig og de følgende år. Under krigen var folk især ivrige efter at høre profetier om tidens begivenheder og Bibelen. Axel Varmer var ved siden af sine administrative ansvar i stand til at fylde de største sale i København til sine offentlige foredrag og talte til hundredvis af mennesker.

I Divisionen og på missionsmarken

Efter krigen blev kirken i Europa reorganiseret og Varmer kaldet til at tjene i Den Nordeuropæiske Division med hovedkvarter først i Stockholm og senere i London. Før han påtog sig denne opgave fik han et halvt års studieorlov ved Columbia Theological Seminary i Washington, D.C. i Amerikas Forenede Stater (1946-1947). I divisionen, hvor han arbejdede i fem år (1947-1952), var han leder af hjemmemissionsafdelingen (og noget af tiden også for prædikantafdelingen og radioarbejdet). Han fik anledning til at besøge ni forskellige lande og hjalp med at opmuntre og undervise arbejdere og medlemmer. Han var imponeret af den dedikation og trofasthed han mødte blandt medlemmer. I Polen var der f.eks. møder hele dagen – seks møder i alt uden afbrydelse for at spise – før kl. 18.00. Mange ville stå op hele dagen ivrig efter at høre Guds ord efter krigens mørke år. Han husker, hvor han talte til et aftenmøde og sluttede efter en god time, men de ønskede endnu et møde og et tredje, og derefter spørgetid, inden de skulle hjem og sove.

I 1952 fortsatte han som forstander på, Vejlefjord Højskole, som nu var missionsskole for Danmark og Norge. Der var pladsmangel og en ny pigebygning blev bygget og gymnastiksalen udvidet. En fredag eftermiddag ringede telefonen. Divisionskomitéen var samlet og de spurgte, om han ville modtage et kald til Etiopien og lede arbejdet dér. Han var på det tidspunkt 63 og hans hustru over 60. De klarede lægetjekket og fik lov at blive på skolen til skoleåret var slut. Nu kom fem givende år i Etiopien (1957-1962) med dets fire hospitaler, adskillige klinikker, skoler og mange menigheder. I Varmers tid voksede medlemstallet fra 1.400 til 4.700 på grund af dedikerede lokale evangelister, ”der var besjælet af Kristi kærlighed til deres landsmænd,” som han udtrykte det. Kejseren havde givet religionsfrihed til alle i landet, men ikke alle lokale myndigheder respekterede den centrale regering, og de koptiske præster forfulgte adventistmenighederne og fik politiet til at arrestere medlemmer og lukke kirker. I de første to år, brugte Pastor Varmer tid med regeringen og lokale myndigheder for få sine medlemmer frigivet fra fængsler. Men arbejdet kunne ikke standses. Den 4. februar 1961 står som en milepæl i Varmers tjeneste i Etiopien. Det var dagen, da en ny kirke med 500 siddepladser blev indviet i hovedstaden Addis Ababa. Kejser Haile Selassie, kronprinsen og to prinsesser fik plads på podiet. Kejserens trone blev bragt fra paladset til kirken. Efter indvielsesceremonien udtrykte kejseren og hans familie deres påskønnelse, fordi de var blevet inviteret og havde lært mere om Adventistkirken. Før Axel Varmer og hans hustru forlod Etiopien, rejste han til Vestetiopien for at hjælpe med at organisere fem nye menigheder.

De sidste år

Efter Etiopien var Varmer pastor for Roskilde menighed og deltog i en større evangelisk kampagne i København. Hans sidste opgave som ansat i Adventistkirken var som redaktør ved Dansk Bogforlag (1963-1966). I 1970 giftede han sig med sin tredje hustru, Grethe Christensen (1905-1979). Mere end noget andet vil Axel Varmer blive husket som en enestående evangelist, som blev velsignet ved at bringe mange ind i et frelsende forhold til Kristus.

Kilder

Birthe Bayer, ”Fra Saxogade til Ebenezer.” Udarbejdet fra originaldokumentet og opbevaret i HASDA, Adventnyt, juni 2018.

Kaj Pedersen, ”Evangelisten Axel Varmer.” Adventnyt, april 1993.

Hans Jørgen Schantz, I troens bakspejl, Dansk Bogforlag, Nærum 1998.

Seventh-day Adventist Yearbooks, 1947-1952 og 1958-1962.

Axel Varmer, Fra Saxogade til Ebenezer. En maskinskrevet selvbiografi på 37 sider, dateret 14. juni 1976, og opbevaret i HASDA.

”Ved Livets Middagslinje,” Skodsborgersamfundet 1944.