
Steen Rasmussen, May 1926.
Photo courtesy of the General Conference of Seventh-day Adventists Archives.
Rasmussen, Steen Emil Marius (1888–1941)
By Sven Hagen Jensen
Sven Hagen Jensen, M.Div. (Andrews University, Berrien Springs, Michigan, USA) has worked for the church for over 50 years as a pastor, editor, departmental director, and church administrator in Denmark, Nigeria and the Middle East. Jensen enjoys reading, writing, nature and gardening. He is married to Ingelis and has two adult children and four grandchildren.
First Published: May 12, 2022
Steen Rasmussen var kendt som ungdommens ven og spillede en overordnet rolle i at udvikle ungdomsarbejdet i Adventistkirken, først i de skandinaviske lande og senere i resten af Europa. Som den energiske person, han var, og med sine organisatoriske evner og vindende væsen rykkede han til Generalkonferensen, hvor han blev leder af hjemmemissionsafdelingen.
Tidlige år
Steen Emil Marius Rasmussen blev født den 21. december 1888 på en gård i Auning uden for Randers. Det var under yderst små kår han voksede op uden nogen som helst muligheder for at tilfredsstille sin trang til at dygtiggøre sig. Da han var elleve år gammel, flyttede han ind hos sin onkel Svanefjord Rasmussen og dennes hustru i Randers, hvor han kom til et godt kristent hjem. Han kom i byens Realskole og sluttede med præliminæreksamen i 1904. Hans onkel ønskede, at han skulle læse videre på universitetet og tage teologisk embedseksamen for at blive præst i Folkekirken. Men Steen Rasmussen foretrak at arbejde hos politiet, hvor han var to år som kontorist, assistent og auktionsskriver ved Byfogedkontoret. Hans tanker om videre studier modnedes, men det blev jura i stedet for teologi.
I vinteren 1906-1907 skete der imidlertid en fuldstændig ændring i hans tankegang og livsmål. Adventistprædikanten Julius C. Raft og hans medarbejdere holdt en evangelisk kampagne i Randers. Både Steen Rasmussen og hans onkel overværede møderne. ”Den klare og indtrængende forkyndelse af evangeliet, profetierne og det trefoldige budskab tiltalte det endnu uafklarede ungdomssind og hjerte,” udtrykte han senere. ”Jeg antog sandheden og blev døbt af broder Raft i ’Ebenezer’ i København den 14. juni 1907 og optaget som medlem af menigheden i Skodsborg.” Hans onkel blev døbt på samme dag. Før sin dåb var Steen Rasmussen allerede begyndt som stenograf og sekretær for Dr. Carl J. Ottosen på Skodsborg Badesanatorium.
Her blev han i ca. fem år indtil efteråret 1912. I vintrene 1908-1909 og 1909-1910 fik han orlov for at kunne studere på Stanborough Park College i Watford, England. Om sommeren 1910 kolporterede han med The Great Controversy i The Midlands og Wales. Idet Carl Ottosen så tilbage på deres tid sammen, skrev han om sin unge ven og sekretær: ”Det har været en glæde og en livsberigelse at have haft ham som medarbejder og sekretær i adskillige år… Selv om der var 24 års forskel på vores alder, mærkedes det ikke, når vi var på farten. Vor takst var 6 minutter fra St. Kongensgade 36-38 til Østerport Station. – Der var glæde over vores kappestrid, om hvem, der kunne løbe hurtigst, og glæde i kappestriden om at fremme den sag, vi begge elskede.” Steen Rasmussen var også redaktionssekretær på Sundhedsbladet fra 1911 til 1912. Fra november 1912 til marts 1913 arbejdede han på halv tid i Hamburg Publishing House, mens han læste tysk.
Steen Rasmussen giftede sig med Anna, som var datter af Peter Christensen, den 31. december 1912. Over årene blev deres hjem et samlingssted for ungdommen, hvor man kunne dele sine glæder og sorger.
Da Steen Rasmussen var i Tyskland, modtog han et kald fra Generalkonferensen til Amerika og sejlede fra København til De Forenede Stater i foråret 1913. Her kom han til at arbejde i Chicago for O.A. Olsen, som var leder af Afdelingen for Udenlandske Sprog (Foreign Language Department) i den Nordamerikanske Division. Da O.A. Olsen døde i 1915, overtog han ledelsen frem til Generalkonferensens generalforsamling i San Francisco i 1918. Steen og Anna Rasmussens søn, Glenn, blev født i 1915. Han blev derefter kaldt til Pacific Press Publishing Association, hvor han blev redaktør for flere fremmedsprogede blade, blandt dem det ungarske Tidernes Tegn og det dansk-norske Missionæren. Som en af de yngste redaktører deltog han i det allerførste redaktørstævne blandt syvende dags adventister i april 1919, hvor A.G. Daniells og W.W. Prescott ledede møderne.
De europæiske år
Efter det Europæiske Rådsmøde i Skodsborg vinteren 1919 modtog Steen Rasmussen et kald til at vende tilbage til Europa. Han kom i april 1920 til Danmark, hvor han blev afdelingsleder i Den Skandinaviske Unionskonferens med hovedkvarter i København. Han blev ansvarlig for sabbatskole-, uddannelses-, hjemmemissions- og ungdomsafdelingerne. Det var i denne periode, at han introducererede 13. sabbatsofferet, høstindsamlingen, den store uge, og ungdomsbibelstudierne og læseplanen for den skandinaviske ungdom i Danmark, Finland, Norge, Sverige og senere de baltiske lande. Han organiserede ungdomsarbejdet og introducerede ’ungdomsforeninger’ i Danmark som det første land. Han begyndte et nyt blad Ungdomsfaklen for unge mennesker. Under hans lederskab blev Danmark et pionerland i Europa.
Det første ungdomsstævne blev holdt i 1921 i laden hos Broder Markussen i Kølkær med 50 deltagere. Snart fulgte andre efter. Ungdomsstævnet i 1925 i Onsrud i Norge for alle de nordiske lande samlede over 300 deltagere og blev længe husket. Disse stævner havde et højt åndeligt niveau og hjalp med at samle og inspirere de unge til at følge Adventbevægelsens mål og hensigt. Han sendte følgende budskab til Vestnordisk Union i 1939:
”Hvad vi ønsker at gøre for vort samfunds liv og udvikling, må vi gøre for vore børn og unge, specielt når det drejer sig om deres uddannelse. Ethvert ideal, som vi ønsker, at vort samfund skal nå op til, må først stå klart for den opvoksende generation, som i fremtiden vil blive ansvarlige ledere. Det er derfor sand og klog politik, at vi koncentrerer os om denne meget vigtige del af et menneskes liv – ungdommen, den periode, hvor ens sind er lettest påvirkeligt, fordi ’Herren har udpeget ungdommen til at være hans hjælpende hånd.’”
I 1922 blev han ordineret af L.H. Christian og J.C. Raft. En ven beskrev ham på denne måde: ”Med stor samvittighed udnyttede han de talenter, Gud havde givet ham. En fængslende taler, en ypperlig skribent, og udmærkede organisatoriske evner; dette i forbindelse med hans store energi, initiativ og udholdenhed gjorde ham til en højt skattet arbejder… Br. Steen Rasmussen var en Israelit, i hvis mund der ikke fandtes svig, derfor kom også både ældre og yngre fortrøstningsfuldt til ham. Altid havde han tid, og aldrig sparede han sig selv.”
I sin tid i Skandinavien skrev han følgende bøger: Blade fra Livets Dagbog og Fremtidsudsigter – En Verden i Opløsning.
Sidst i 1924 flyttede Steen Rasmussen til Schweiz for at blive ungdomsleder for Den Europæiske Division med hovedkvarter i Bern. Til dette ansvar blev føjet hjemmemissionsafdelingen fra november 1927. Traditionen for ungdomsstævner, som var begyndt i Skandinavien, fortsatte i andre europæiske lande. Et mindeværdigt ungdomsstævne var ungdomskongressen i Chemnitz i Tyskland med repræsentanter fra hele Europa og mere end 3.000 deltagere. Steen Rasmussen anslog, at der var omkring 22.000 unge adventister i Europa ved slutningen af 1928.
I 1928 blev Den Europæiske Division delt i fire nye divisioner, og Steen Rasmussen blev i Bern og blev ungdoms- og hjemmemissionsleder for Den Sydeuropæiske Division. I juni 1929 forberedte han en omfattende dagsorden for et hjemmemissionsstævne på divisionsniveau med emner om organisation, lederskab, bibelklasser, sundhedsmission, missionskorrespondance og litteraturevangelisme.
Steen Rasmussen foretog lange og besværlige rejser til divisionens missionsmarker: Vest- og Centralafrika, Madagaskar og Mauritius. Han var en sjældent evnerig taler. Det gjorde ingen forskel, om hans tilhørere var portugisiske fiskere, landmænd fra Rumænien eller indfødte på Madagaskar. Alle blev revet med af denne mand, som offentligt kunne tale på tre sprog og var godt inde i mange andre. Hans stemme fyldte lokalet og hans ord nåede hjerterne. I 1930 blev han valgt til næstformand (secretary) i Divisionen i tillæg til ansvaret for uddannelses-, hjemmemissions- og ungdomsafdelingerne, som han havde indtil 1935. Han blev kendt for at organisere store ungdomsstævner, af hvilke det vigtigste var ved den Franske Skole i Collonges-sous-Salève i 1935 med 800 unge fra Schweiz og de romanske lande.
Til Generalkonferensen
I 1936 blev Steen Rasmussen kaldet til Washington D.C. i U.S.A. for at lede Generalkonferensens hjemmemissionsafdeling. Han var ikke kendt som en mand, der var bundet til sit kontor for at lægge planer. Over hele Nordamerika samlede han menighedsmedlemmer, underviste og opmuntrede dem, og aflagde besøg i deres nabolag. Og resultatet udeblev ikke. Det store arbejde tog imidlertid på hans kræfter. En sabbatsaften blev han meget syg efter at have talt ved fem møder denne dag, og efter at han i lange tider havde talt i gennemsnit tre gange om dagen. Han fik et hjerteanfald. Men efter en lang periode med sygdom var han oppe igen og rede til at arbejde for fuld styrke. Men kort tid efter fik han et nyt anfald og døde den 5. marts 1941 kun 52 år gammel.
Eftermæle
Pastor J.C. Raft, som havde døbt ham, deltaget i hans ordination og fulgt ham gennem mange år, sagde efter hans død: ”I en tid, hvor unge og gamle ser efter mænd, som kan, som vil og som tør lede an, blev Steen Rasmussen taget fra os.”
Kilder
Andersen, ”Br. Steen Rasmussen in memoriam,” Missionsefterretninger, april 1941.
Mogens Bakke og Hakon Muderspach, redaktører, ”Steen Rasmussen,” Advent Ungdom, april 1939, 14.
E.F. Hackmann, ”Home Missionary Convention in Southern Europe.” Review and Herald, 15. august 1929, 25-26.
P.G. Nelson, red., “Ungdomsbevægelsens Pioner,” Advent Ungdom, marts 1946, 5-8.
Carl Ottosen, Skodsborgersamfundet 1941, 26.
Jakob Raft, ”Steen Rasmussen – Ungdommens Ven – er gået bort,” Advent Ungdom, april 1941, 4.
Steen Rasmussen, Nogle selvbiografiske data, skrevet omkring 1928-1929, da Steen Rasmussen flyttede til Sydeuropæisk Division. Opbevares i HASDA.
Hans Jørgen Schantz, I troens Bakspejl. Nærum: Dansk Bogforlag, 1998.
Seventh-day Adventist Encyclopedia, 1966.
Seventh-day Adventist Yearbooks 1917-1941.
A.W. Spalding, “The first Editorial Convention.” Review and Herald, 29. maj 1919, 1-2.