Christian, Lewis Harrison (1871–1949)

L.H. Christian tjente Syvende Dags Adventistkirken som evangelist og kirkeleder i mere end 50 år. Han lagde et stort arbejde blandt skandinaviske indvandrere i Amerika og virkede kun en kort tid i selve Danmark. Men med sit lederskab i Den Europæiske Division, Den Nordeuropæiske Division og Generalkonferensen var han i høj grad med til at udvikle arbejdet i vores del af verden.

Tidlige år

Louis Harrison Christian var født af danske emigranter på en gård i Minnesota, USA, den 20. oktober 1871. Hans forældre, som var baptister, var kommet fra København i 1866. De kom hurtigt i kontakt med adventisterne, accepterede De Tre Englebudskaber og blev døbt af John G. Matteson. L.H. Christian blev selv døbt, da han var tolv år, sammen med sin bror Andrew af deres onkel Pastor C. Nelson. Da han var 17, begyndte han at kolportere, og samme år var han observatør ved Generalkonferensen i 1888, da Ellen G. White sammen med E.J. Waggoner og A.T. Jones præsenterede et nyt fokus for kirken med vægt på retfærdiggørelse ved tro. Dette var med til at præge den evangeliske tone i hans forkyndelse i fremtiden. Han kom til Union College i Nebraska og mødte her pioneren John G. Matteson såvel som andre skandinaviske missionsarbejdere.

Den ensomme vinters udfordringer

I 1897 tog han afgangseksamen og begyndte sin prædikegerning i de kolde vintermåneder i Minnesota. Her startede han som tøvende og mindre succesfuld prædikant og havde svært ved at formulere sig. ”Jeg havde ikke nogen god stemme.” Ved et møde sammen med en gruppe skeptiske tilhørere gik han fuldstændig i stå. Han følte sig skamfuld og latterliggjort. Men Herren vendte det til det gode, da han sønderknust knælede i en afsidesliggende skov og udøste sit hjerte for Gud. ”Så skete der noget! Guds kraft kom over mig, og jeg følte mig som et andet menneske.” (Læs den mere detaljerede beretning om ”Den ensomme vinter” i Adventnyt, april 1997). Fra oktober 1897 til marts 1898 ledte den usikre unge mand omkring 100 personer til Kristus. Den 14. juni 1899 giftede han sig med Mable Royce, som han havde truffet på Union College.

Evangelist og administrator

De nygifte flyttede til Chicago, hvor han i sit evangeliske arbejde fokuserede på danskerne og nordmændene. I sommeren 1900 blev han ordineret. For at forberede L.H. Christian til arbejdet blandt skandinaverne i Nordamerika besluttede Generalkonferensen at sende ham til København i to år. Her hold han evangeliske møder og hjalp med at undervise unge prædikanter og bibelarbejdere fra 1902 til 1904. Han skrev jævnligt i Evangeliets Sendebud, både bibelske artikler og små artikler under sektionen ’Hjemmet’. I sin farvelhilsen ’En tak og hilsen til Trossøskende i Danmark’ lægger han vægt på, at han har følt sig godt hjemme i Danmark, men er overbevist om, at det er Guds vilje, at han skal tilbage til Amerika. ”Jeg døbte 44 sjæle i Danmark, men de var ikke alle en frugt af den virksomhed, jeg var forbundet med, og selv om det havde været så, var det kun et lidet resultat; thi vi må dog vente på og bede om så stor kraft fra det høje, at mange flere kunne gennem Ordets forkyndelse vindes for sandheden på et års tid. Imidlertid er jeg både Gud og søskende taknemmelig for det lille resultat, vi så i København. Vi sår, Herren giver vækst og høst.”

Mens han var i Danmark, døde hans hustru Mable, og han rejste tilbage til Chicago med sin syge lille datter. I 1905 giftede han sig med oversygeplejerske Hansigne Panduro fra Skodsborg, som lagde alle sine kræfter i at pleje den lille datter tilbage til sundhed. Han tjente en kort periode som formand for Northern Illinois Conference, før han havde evangeliske kampagner i Milwaukee og Minneapolis, og blev ansat som leder af den dansk-norske afdeling i Generalkonferensens Udenlandsafdeling fra 1905 til 1913. I den periode var han med til at etablere den dansk-norske Missionsarbejderskole (Seminary) i Hutchinson, Minnesota. I 1914 blev han valgt til formand for Lake Union Conference. Han gjorde et stort arbejde for de fremmede, som var kommet til Amerika og ikke helt beherskede det engelske sprog. Ved Generalkonferensen i 1918 blev han valgt til leder af Afdelingen for Fremmedsprogede (Bureau of Home Missions) i Nordamerika.

Kirkeleder i Europa

Efter Første Verdenskrig var Generalkonferensen meget optaget af at stabilisere arbejdet i Europa. I april 1920 blev L.H. Christian valgt som formand for Den Europæiske Division med bopæl i Bern, Schweiz. Der var megen rejseaktivitet og mange møder, og i løbet af nogle år voksede medlemstallet fra 40.000 til 80.000. In 1928 blev det europæiske område delt i fire dele, og L.H. Christian blev formand for den Nordeuropæiske Division med hovedkvarter i London. Han havde denne stilling til 1936, da hans anden hustru gennem 31 år, Hansigne, døde. I perioden foretog han mange rejser til Mellemøsten, Afrika og Rusland.

Til Generalkonferensen

Efter 16 år i Europa blev L.H. Christian valgt som en af de tre viceformænd i Generalkonferensen. Den gerning havde han i 10 år. I 1938 giftede han sig med Dorothy White. Som viceformand rejste han til Mellem- og Sydamerika og var på mange rejser rundt i verden. Han var den sidste fra Generalkonferensen til at besøge Europa, inden anden Verdenskrig brød ud i 1939. Han besøgte Skandinavien igen i 1946 og 1947, og på denne sidste rejse besøgte han ligeledes Tyskland og Holland, som især havde lidt under krigen. Han ville gerne have opholdt sig i Tyskland og Skandinavien et helt år, men det blev ikke til noget. I 1946 blev han valgt til at være en af rejsesekretærerne i Generalkonferensen, hvor han brugte megen tid på at skrive og undervise på Adventist Theological Seminary. Han skrev seks bøger og talrige artikler. En af bøgerne Ved Vendepunktet blev udgivet på dansk. Han døde i Californien den 11. marts 1949.

L.H. Christian huskes især for sin beskedne væremåde og kraftfyldte prædikener og for hans kærlighed til almindelige mennesker og de fremmede iblandt os.

Kilder

Jensine Iversen; Svendsen, M.C.; West, Carla, redaktører, Skodsborgersamfundet, 1936.

G.A. Lindsay, ”L.H. Christian in Memoriam,” Missionsefterretninger, May 1949.

Obituaries, Review and Herald, 28. april, 1949.

Lois C.A. Randolph, The Challenge of the Lonely Winter, et uddrag fra L.H. Christians Selvbiografi, sendt til Hans Jørgen Schantz, HASDA den 17. september 1996.

Hans Jørgen Schantz, I troens bakspejl, Dansk Bogforlag, Nærum, 1998.

Seventh-day Adventist Yearbooks, 1904-1947.

Seventh-day Adventist Encyclopedia, rev. ed., 1996.